Services & Faciliteter

Alt, hvad du behøver for et behageligt og gennemtænkt ophold – fra sæsonens måltider og morgenmad til adgang til saunaen i havnen og oplevelser i lokalområdet.

Hvert element er naturligt integreret i huset og dets omgivelser og er skabt med fokus på ro, nærvær og en diskret opmærksomhed på detaljen.

Vores restauranter

 

Siemsens Gaard rummer vores store restaurant, hvor Bornholms sæsonråvarer møder det klassiske smørrebrød til frokost, mens aftenen folder sig ud i stemningsfulde middage præget af dybde, teknik og en rolig elegance.

Restaurant Hjørnet tilbyder en mere intim bistrostemning midt i Svanekeafslappet og levende, med den samme respekt for håndværk og lokale producenter.

Sammen skaber de to restauranter en fælles kulinarisk tilstedeværelse på Bornholm og byder både lokale og besøgende velkommen.

Morgenmad på hotellet

 

Morgenmaden på Siemsens Gaard tager afsæt i bornholmske råvarer og sæsonens rytme.

Vi bager selv brød og kager, som serveres med lokale oste, charcuteri og hjemmelavede syltede, fermenterede og hengemte lækkerier. Friskbrygget kaffe, friskpresset juice og enkle, veltilberedte retter danner rammen om en rolig og generøs start på dagen.

Det er en morgenmad præget af kvalitet og nærvær – nydt i husets stemningsfulde omgivelser.

Terrassen – liv ved havnen

 

Med front mod havnen og Østersøens lys som bagtæppe danner terrassen rammen om nogle af feriens bedste øjeblikke.

Her mærker du byens og havnens puls, mens du slapper af på den store åbne plads eller nyder en kold drink fra baren under åben himmel.

Terrassen er omgivet af duften fra vores rosen- og køkkenhave, hvor vi hver dag høster friske urter og spiselige blomster, som køkkenet bruger til at give retterne smag og karakter.

Haven – et sted til ro og fordybelse

 

Søger du stilhed, åbner den store, private have sig bag de gule bygninger som et skjult frirum.

Som hotelgæst kan du trække dig helt tilbage og finde hvile i skyggen under den store blodbøg eller slå dig ned i en hængekøje med en god bog.

Haven er skabt til langsomme øjeblikke – hvad enten du samles om et spil petanque i det grønne eller tager en god flaske vin med ud fra restauranten og nyder den under åben himmel, mens solen går ned over Svaneke.

Havbad & sauna

 

minutter fra Siemsens Gaard ligger havnen i Svaneke og inviterer til en tur i vandetåret rundt.

 

Om sommeren bader man i den lokale, beskyttede vig, stranden bag fyret eller går om bag røgeriet og springer fra klipperne direkte i Østersøen. Det er åbent, ærligt og en helt naturlig del af livet her.

 

Fra september til maj har du som gæst mulighed for at besøge Svaneke Badeklub og benytte saunaen på selve havnefronten. Varmen i saunaen efterfulgt af et koldt dyp fra molen giver en enkel og forfriskende kontrast.

 

Vi deler gerne de praktiske detaljer, og henter armbånd til dig så oplevelsen nemt kan blive en naturlig del af dit ophold.