Smagen af Bornholm

 

På Siemsens Gaard er køkkenet en naturlig forlængelse af husets historie. Maden tager afsæt i sæsonen, de lokale råvarer og det solide håndværk – med fokus på ærlige smage og kvalitet uden unødige dikkedarer.

 

Til frokost serverer vi klassisk dansk smørrebrød – en central del af den danske madkultur – fortolket i et nutidigt udtryk. Råvarerne er nøje udvalgt, ofte lokale, og ledsages af syltede, hengemte og fermenterede elementer fra sæsonens spisekammer.

 

Om aftenen tager køkkenet udgangspunkt i det klassiske franske køkken, fortolket med nordiske råvarer og sæsonens bedste fra Bornholm.

 

Vores udendørs bar danner en uformel ramme om et glas i det fri, hvad enten det er en frisk cocktail, et glas vin eller en lokal øl – perfekt til lune eftermiddage og lange sommeraftener i Svaneke.

 

Åbningstider:

 

15. august. – 18. oktober: onsdag – fredag Aften

| Aften – 17.00 – 23.00

Køkkenet er åbent fra 17.00 til 20.30